Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sensitivekraefter.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sensitivekraefter.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 600
Hvordan det er at opleve terror som 14 årig på Sri Lanka ? – Sensitive Kræfter

Hvordan det er at opleve terror som 14 årig på Sri Lanka ?

Hvordan det er at opleve terror som 14 årig på Sri Lanka ?

I denne artikel vil jeg forklare, hvordan jeg oplevede terroren på Sri Lanka.

 

Vi var en gruppe danskere på Sri Lanka. Indtil søndag var det en fredelig tur til Negombo, den by, hvor jeg boede sammen med min familie og 15 andre. Der havde været lyn, torden og regn, fordi vi var på vej ind i regntiden.

 

thunder-953118__340

 

Vi boede på et fredeligt hotel uden for Negombo. Søndag den 21 april kørte vi kl. 9 om morgenen eller kl. 5:30  dansk tid gennem Negombo by. Vi skulle op og se en te-fabrik i en by ved navn Pinnawala. Da vi kørte igennem Negombo by, kunne jeg se 3- 4 mennesker med blod på tøjet.

Min første tanke var, at det var et trafikuheld, men jeg kunne ikke se nogen biler, som var smadret, så jeg blev lidt i tvivl, men tænkte ikke mere over det.

Jeg blev dog lidt forvirret, fordi den vej, vi kørte var meget hullet, og vi kørte over en togbane. Jeg tænkte, det ikke helt var en normal vej, vi kørte, men jeg tænkte det var sikkert på grund af trafikuheldet, at vi kørte den vej.

Vi nåede så frem til vores første stop, som var tefabrikken. Der fortæller min mor og far så, at der var blevet sprængt 6 bomber. Jeg fik også at vide, at det var derfor nogle mennesker havde blod på tøjet. Og derfor kørte vi den anden vej.

Mens de andre danskere fik rundvisning på tefabrikken, fik jeg internetdeling og gik så ind og tjekkede, hvad der egentlig var sket. Jeg så, at på det tidspunkt var der 120 mennesker, der var døde, inklusiv 11 udlændinge. Og der var sprunget 6 bomber på 3 hoteller i Colombo, 1 kirke i Colombo, 1 kirke i Batticaloa, og en kirke Negombo, som jeg flere gange har været inde i.

Min families chauffør var der aftenen før, og han skulle faktisk have været der igen om søndagen, men fordi vores chauffør skulle køre 18 danskere nordpå, reddede han livet.

sri-lanka-1037002__340

 

Jeg var meget chokeret, fordi der kun er 2 ting, som jeg er bange for, og det er krokodiller, og når verden er uforudsigelig. Men da jeg så begyndte at tænke lidt mere over det, blev jeg glad for, at vi ikke var i Negombo den dag, men at vi var i Pinnawala i stedet. Hvis jeg havde været i Negombo, ville jeg være  blevet endnu mere påvirket, end jeg var.

Senere skulle vi op på et sted med elefanter, hvor vi skulle gå ture med dem, fodre dem og bade med dem. Jeg havde egentlig ikke rigtig lyst på grund af det, der lige var sket. Det hele var lidt uvirkeligt, og jeg var stadig chokeret over, at det jeg er mest bange for lige var sket. Vi kunne heller ikke rigtig lave noget med elefanterne, fordi de, der passede på elefanterne, skulle sørge over de døde, så vi kørte igen.

sri-lankan-elephant-4043775__340

Vores guide spurgte, om vi ville blive i Pinnawala eller køre videre.

Alle andre sagde hjem, men jeg ville egentlig gerne blive i Pinnawala. Fordi jeg følte mig ikke tryg i Negombo, så da vi skulle køre hjem til Negombo i bussen, lukkede jeg ned, forstået på den måde, at jeg ikke havde  lyst til noget som helst, ud over at kigge ud ad vinduet.

Jeg var stresset, bange og chokeret, og jeg havde aldrig før været så bange i mit liv  Men det var jeg nu, så da jeg kom hjem og kunne se, at det ikke var så vildt som jeg troede i Negombo, besluttede jeg mig for at tænke, at det var slut. Det sidste angreb, som var i zooen i Colombo var det 7. angreb, så jeg gik i seng uden at være bange.

Da jeg stod op næste dag, gik jeg lige ind og kiggede, hvad der var sket siden sidst. Jeg fandt så ud, at der havde været et mislykket forsøg på at sprænge lufthavnen i stykker, og 250 var på nuværende tidspunkt døde. Man regnede stærkt med også danskere var døde, så begyndte jeg at blive lidt bange igen, men heldigvis var jeg sammen med min familie og 15 andre danskere. Det gjorde mig lidt mere tryg, MEN så fik jeg at vide, at de danskere, som var døde var 3 børn af Danmarks rigeste mand. Det blev jeg ked af, fordi jeg så tænkte, at det  kunne have været mig. Jeg fik også af vide, at USA tænkte, at det ikke var det sidste angreb, så lige så utryg jeg var dagen før, lige så utryg var jeg den dag. Min eneste tanke var at komme væk fra Sri Lanka, og sådan blev jeg egentlig ved med at have det.

Jeg begyndte at få det psykisk dårligt, lige pludselig var 250 døde på grund af terror. Senere sprang der så en lastbil i stykker via en bombe, og det gjorde mig ikke mere tryg, så jeg vil gerne væk fra Sri Lanka. Men samtidig ville jeg gerne støtte Sri Lanka, så jeg var lidt i tvivl, men besluttede mig for at komme hjem, fordi ellers vil jeg være dernede i frygt resten af tiden.

hiding-1209131_960_720

Jeg har tidligere beskrevet en af de ting, jeg er bange for, det er når verden er uforudsigelig, så når jeg ikke selv kan regne ud, hvad der sker.

Jeg blev til onsdag, men så tog jeg og min familie hjem.

Men noget af det, der gik mig meget på, var at se alle srilankanerne være så kede af det, fordi der var så mange døde. Men også, at der nok ikke kommer så mange turister mere, pga. at det, der skete så Sri Lanka, var en vild oplevelse. Når jeg tænker på det nu, er det stadig meget uvirkeligt for mig, hvad der egentlig skete, men jeg håber, du synes, det var spændende at læse.

Denne artikel er skrevet af Niklaz Junker

Join the discussion 2 Kommentarer

  • Bettina siger:

    Kære Niklaz
    Hvor er det stærkt skrevet. Tusind tak fordi du deler, og for at du er så åben omkring din sårbarhed. Du, din åbenhed, reflektioner, og din måde at være overfor andre på, er en kæmpe inspiration for mig. Og jeg ved også, at det samme gælder for mange andre børn, men bestemt også mange andre voksne. Det er så stærkt, at du har modet til at dele dine tanker og dermed også din sårbarhed. TAK.
    Jeg var selv en del af gruppen på Sri Lanka, og deler din oplevelse af at jeg aldrig tidligere har været så bange som på busturen retur til Negombo, der blev det uvirkelige pludselig meget virkeligt med tomme gader, politi mm., og som du skriver, var ferien på Sri Lanka pludselig blevet uforudsigelig. Din beskrivelse af turen og dine tanker er en god hjælp til min bearbejdelse af turen og forståelse af hvad vi oplevede sammen. TAK.
    Kh. Bettina

  • Henny Skølvad siger:

    Fantastisk flot skrevet Nicklas, meget gribende jeg fældede også en tåre, godt der ikke skete noget med dig og din søde familie knus fra os ❤️

Leave a Reply